Borgmesterens forord til pjece om Sjakket
Vil du vide mere om Sjakkets pjece kontakt Sjakket.
Alle københavnske børn og unge skal være en del af samfundsfællesskabet, uanset hvilken baggrund de har. Det sker dog ikke altid af sig selv, og nogle gange kræver det en særlig indsats. Sådan en indsats har den selvejende institution, Sjakket, leveret med succes i Mjølnerparken gennem en årrække. Sjakket forsøger nu noget af det samme på Bispebjerg, og jeg håber, at det ikke stopper der.
Fællesskabet begynder ofte i det lokale boligområde. Det er her vi kan hjælpe hinanden med at sikre, at børnene får en god opvækst, og de unge oplever, at de er værdsatte deltagere i samfundsfællesskabet. Alle forældre, familiemedlemmer, naboer og venner kan inddrages og tage et fælles ansvar. Det kan være svært, at få fællesskaberne løbet i gang, men det er præcist hvad Sjakket haft succes med gennem forskellige netværk, der trækker på ressourcer i lokalområdet.
Vi taler ofte om tal på det sociale område, specielt os politikere og i den offentlige debat. Og det med god grund, da vi skal sikre os, at midlerne bliver brugt bedst muligt, med størst mulig positiv effekt for de børn, unge og familier, der har brug for en håndsrækning fra kommunen. Det der ofte fylder mindre, er det møde mellem mennesker, som socialt arbejde er. Det møde, der har potentialet til at skabe positiv forandring eller forebygge, at udviklingen går skævt for det enkelte barn. Det er dette møde, denne pjece handler om.
Gennem konkrete eksempler kan man læse, hvordan Sjakket arbejder med den demokratiske samtale med unge med ekstremistiske holdninger, med brobygning mellem familien og børnehaven, mellem den unge og skolen, og hvordan de inddrager frivillige i lokale aktiviteter. Vi hører om succeserne, men også om når det ikke lykkes.
Jeg håber, at pjecen kan inspirere andre i deres arbejde med at skabe sociale fællesskaber, social udvikling og inklusion, også andre steder i København – og måske andre steder i landet.
Jesper Christensen